KLINIKKEN NYHAVN 165555 1616    

OM KLINIKKEN

klinikken nyhavn 16 dVELKOMMEN TIL KLINIKKEN NYHAVN16.

FORESTIL dig, at du står ved ankeret i NYHAVN og oplever de skønne farverige huse, bådene, der ligger fint i kanalen, og et finurligt miljø af folk fra hele verden på opdagelse, på eventyr i H.C. Andersens spor.

Du går ned langs Charlottenborg og nyder den hyggelige stemning ved kanalen. Ved Gorms Restaurant i nr. 16, går du til højre ind gennem porten til en af de mange charmerende Nyhavns-baggårde. Her gemmer Vedels Pakhus fra 1785 sig. Det står i dag smukt og velholdt, ejet af Bent Fabricius-Bjerre. Huset er i sig selv et besøg værd.


I dette smukke hus er vi så heldige at have vores klinik! Du går ind i stueetagen, og i RECEPTIONEN møder du den altid smilende og imødekommende CHARLOTTE, som er receptionist for hele huset. 

KLINIKKEN NYHAVN16 bor oppe på 3.sal – og bare rolig … der er elevator. Du har måske ondt i ryggen eller skal bære på en tung baby.

KLINIKKEN NYHAVN16 er en drøm, som med sin åbning i februar 2015, gik i opfyldelse for klinikejer Annette Jørgensen. Annette var før dette kiropraktor og partner på Strøget i 19 år.


Historien om projekt NYHAVN16 startede i 2013, hvor kiropraktor Carsten Nøddeskou, som er en af Danmarks dygtigste kiropraktorer og har egen klinik i Sorø,  spurgte Annette, om de skulle lave et samarbejde i København. 15 % af Carstens patienter skulle køre fra København til Sorø for at få behandling. Derfor tænkte Carsten, at det kunne være både sjovt og praktisk at komme til hovedstaden og arbejde en gang imellem.

  

I maj 2014 mødte Annette på Europe Chiropractic Conference i Dublin Erik Poulsen, kiropraktor, PhD (som i øvrigt på konferencen modtog en ECU2014 forskerpris for sit PhD-projekt om slidgigt i hofterne). Erik gik med tanker om at flytte sin HOFTEKLINIK, og mødet med Annette startede tankerne om, at HOFTEKLINIKKEN kunne blive en del af det nye NYHAVN16-projekt.

D. 1. december 2014 skrev Annette under på lejekontrakten, og de næste måneder blev der arbejdet intenst på at transformere det store kontorrum til klinik. D. 2. februar 2015 stod KLINIKKEN NYHAVN16 klar til at modtage patienter.

Fra december til februar kom der mange gode mennesker ombord på NYHAVN16 teamet. 

behandlere klinikken nyhavn 16 aSportsmassør Serguei Odintsov, tidligere professionel ishockeyspiller, som Annette har arbejdet tæt sammen med i 17 år på Strøget. Serguei ville gerne fortsætte det gode samarbejde om patienterne. Annette og han har i deres tid sammen opbygget og udviklet kombinationsbehandlinger, hvor patienten klassisk får 1 times massage og derefter kommer direkte til kiropraktik - med positivt resultat til følge.

Zoneterapeut og massør Song Lee Nielsen, har været patient i 15 år hos Annette og senere kollega det sidste år, er en stor gevinst for klinikken og specielt for alle vores fælles babyer. Derfor er vi rigtig glade for at Song er startet i NYHAVN16. Song har ud over sine zoneterapeut- og massørkompetencer en meget stor forståelse for træning, yoga og kost, hvilket afspejler sig i hendes rådgivning af patienterne under behandlingen.

Dette var holdet, der startede sammen med Annette i februar, men der er kommet mange flere til siden.

Og så var vi så ualmondeligt heldige at finde et super telefon nummer: 55 55 16 16 - du huske det på, at kroppen har 5 fingre + 5 fingre og 5 tæer + 5 tæer, og vi bor i nr. 16 :0)


KLINIKKEN NYHAVN16 er kommet flyvende fra start, og det er vi rigtig taknemmelige for. Derfor har vi budt nye kollegaer ombord. Det er kiropraktor Rikke Gunderstofte Hansen, sportsterapuet Thomas Brogaard samt psykolog Dennis

Kiropraktor Rikke Gunderstofte Hansen kommer fra Nordfyn og har læst på Universitet i Odense, hvor hun blev færdig i 2014. På trods af hendes fynske dialekt har hun boet i København de sidste tre år. Hun har taget en IKE (idrætkiropraktisk efteruddannelse) og er yderligt efteruddannet i børn og shockwave. Rikke er glad for at dyrke sport og er tidligere instruktør i Fitness World.

klinikken nyhavn 16 cKraniosakralterapeut Lars Lundsgaard har vi fået varmt anbefalet af vores skuespiller-patienter, som bruger Lars og mente, at vi kunne få glæde af ham i NYHAVN16. Lars har en kæmpe erfaring og særlig interesse for spædbørn. Det er en drøm for NYHAVN16 at få en kapacitet som Lars med på holdet og et positivt supplement til den kiropraktiske behandling af alle vores babyer med skæve kranier. Vi er rigtig glade for at kunne hjælpe disse babyer og derudover specielt patienter med hjernerystelser, hvor denne blide behandlingsform er genial. Lars har arbejdet som Kraniesakralterapeut i 11 år. Han er tillige zoneterapeut, Shiatsumassør og har stor interesse for kost. 

klinikken nyhavn 16 b

 

 

 

 

Hver dag er ny og spændende i KLINIKKEN NYHAVN16, og vi glæder os til at kunne byde flere dygtige kollegaer velkommen i fremtiden.

Men alt dette ville ikke have kunnet finde sted, hvis det ikke havde været for en hel masse skønne mennesker, der har doneret tid og kærlig viden til at drømmeprojektet kunne blive til virkelighed.

 

Vi glæder os til at se jer i KLINIKKEN NYHAVN16 og skabe en bevægelig hverdag for alle!

 

 

 

Udskriv